Den 1. januar 2009 har FREDERICIA ADVOKATERNE etableret det første advokatkontor i Danmark baseret på rådgivning af alle slags frie skoler.
Vi har kaldt det de frie skolers advokat ®.
Dette har været en stor succes, hvorfor vi har valgt at udvide vores aktiviteter, således at vi også mere målrettet vil henvende os til selvejende børnehaver og fritidshjem.
Vores særlige kompetence inden for området er opbygget siden 1996, og vi er nu rådgiver for mere end 265 efterskoler, friskoler, højskoler, privatskoler, gymnasier samt børnehaver og fritidshjem fordelt over hele landet.
Men vi vil gerne hjælpe mange flere institutioner.
De frie børnehaver og fritidshjem er noget særligt og har særlige behov.
Det selvejende element, de menneskelige hensyn, forældrekredsen som bagland er særegne elementer, der skal vejes mod hinanden, når den rigtige beslutning skal tages.
Dette er ikke en beslutning, der altid strengt følger juraen.
Uanset hvilken type skole, børnehave eller fritidshjem man tilhører, er der langt mere der binder sammen, end der adskiller.
Dette er endnu mere udtalt, når det gælder advokatrådgivning.
Overenskomster, ansættelsesret, tvister, vedtægter, licitation, byggesager, fejl og mangler, løbende kontrakter, fast ejendom, retssager, voldgiftssager, arbejdsmiljøsager, arbejdsskadesager, inkasso, sanering af gæld/rekonstruktion og meget andet.
Denne hjemmeside giver eksempler på sagsområder, hvor alle typer børnehaver og fritidshjem løbende har behov for rådgivning.
En børnehave er også en erhvervsvirksomhed.
I tider med faldende tilskud og krav om effektivisering er det vigtigt ikke at begå fejl, der unødigt belaster økonomien og opsuger ledelsesressourcer, der kunne være brugt langt bedre.
Hertil kommer, at en gennemgang og tilretning af børnehavens eller fritidshjemmets løbende kontrakter ofte vil medføre besparelser.
En sådan rådgivning skal derfor betragtes som en investering.
Vi håber, at mange børnehaver og fritidshjem vil gøre brug af vores kompetencer, tilbuddet om et gratis besøg, et gratis foredrag/kursusindlæg for bestyrelsen, en gratis opringning eller det frie skoletjek modul I - III.
En børnehave eller fritidshjem kan med fordel samle alle sagstyper hos vores advokatfirma.
Sagsmængden gør, at vi kan tilbyde dette til en yderst konkurrencedygtig pris.
Vi påtager os aldrig sager mod frie børnehaver og fritidshjem.
Med vores placering midt i Danmark når vi ud til de fleste børnehaver og fritidshjem inden for 2 timer.
Herudover har vi mulighed for at servicere klienter på Sjælland via vort afdelingskontor på Vartov i København, Farvergade 27, Opgang A 3. th., 1463 København K.
Mange møder holdes også i vort dejlige hus i Fredericia eller på Vartov.
Kontaktperson: Esben Bjerregård, eb@fredericiaadvokaterne.dk
Advokat Esben Bjerregård har siden 2009 rådgivet frie skoler og børnehaver.
Herudover sidder Esben Bjerregård i bestyrelsen for den frie børnehave, Skansevejens Børnehave, Fredericia.
Advokat (H), adm. partner Jens Brusgaard har siden 1996 rådgivet frie skoler.
Jens Brusgaard fungerer samtidig som ekstern rådgiver for skoler iEfterskoleforeningen samt i Folkehøjskolernes Forening i Danmnark (FFD) med ansættelsesretlige spørgsmål/tvister.
Advokat (L) Dorte Geest Aagaard har siden 2006 rådgivet arbejdsgivere i ansættelsesretlige spørgsmål, og dette er i 2012 udvidet til også at omfatte frie skoler og børnehaver.
FREDERICIA ADVOKATERNE . Høgevej 4 . 7000 Fredericia . Telefon 7592 2800 . mail@fredericiaadvokaterne.dk