Gennemførelsen af en retssag fra start til slut må betragtes som et håndværk.
De advokater, der behandler retssager hos FREDERICIA ADVOKATERNE, har alle stor erfaring og gennemfører hvert år et stort antal sager ved byretter, landsretter samt i visse tilfælde højesteret.
De mange sager, der løbende behandles, giver advokaten gode muligheder for at forudsige en sags forløb, herunder vejlede klienten om, hvilket slutresultat man kan forvente under de givne omstændigheder.
For private klienter vil det i mange tilfælde være muligt at opnå fri proces, offentlig retshjælp eller retshjælpsdækning via privattegnet forsikring (typisk en del af husforsikringen), således at gennemførelse af en retssag vil være uden udgifter for klienten eller medføre en meget lav betaling i form af selvrisiko.
Det er altid muligt for advokaten at komme med et overslag over, hvad en sag vil koste, ligesom klienten løbende kan udbede sig oplysninger om hvilke omkostninger, der er påløbet.
Hos FREDERICIA ADVOKATERNE er advokat Marianne Bitsch beneficeret advokat, antaget af retten som forsvarer i straffesager.
Kontakt advokat Jens Brusgaard
jb@fredericiaadvokaterne.dk
advokat Søren Frandsen
sf@fredericiaadvokaterne.dk
advokat Marianne Bitsch
mb@fredericiaadvokaterne.dk


FREDERICIA ADVOKATERNE . Høgevej 4 . 7000 Fredericia . Telefon 7592 2800 . mail@fredericiaadvokaterne.dk